Er din tid også lidt trang om morgenen? Men du magter ikke spise havregryn etc. med mælk hver eneste dag? Så er overnight grød noget for dig!
Overnight grød er en fantastisk opfindelse! Du laver den lille smule arbejde der er om aftenen, og så er der lækker morgenmad klar til dig dagen efter. Det er lige så nemt som af hælde yoghurt og musli op i en skål. Det smager bare lige lidt bedre 😉
Denne nye version jeg har lavet har en fantastisk grøn farve og en dejlig frisk smag. Du kan næsten ikke smage spinaten, så den skal du ikke være bange for. Hvis det nu alligevel er lige vovet nok for dig, kan du finde en anden overnight grød lige her – den er med nogle bær i stedet.
Ingredienser:
4 dl Tykmælk
2,5 dl mandelmælk
1 håndfuld frisk spinat
50 g dadler
50 g abrikoser
4 dl havregryn
Lidt frisk mynte
Evt til pynt:
Lidt extra mynte, dadler og abrikoser
—————————————-
Fremgangsmåde
- Blend først tykmælk, mandelmælk, mynte og spinat sammen (Jeg fandt det meget nemt i et højt glas med stavblender)
- Hak groft dadler og abrikoser og blend det sammen med
- Til sidst vendes havregrynene i
- Lad det stå natten over. Den holder fint i et par dage.
Enjoy! ?