Bonuspost #18 – Stecca med hvidløg og cheddar

Staun 14.090217
Lækkert hvidløgs-brød med en god smagfuld cheddar! Perfekt til suppen, eller som tilbehør til salat!

Stecca er et italiensk brød, som er mit absolut favorit “go-to” brød. Det er så nem at lave og kræver ingen æltning. Her har jeg lavet en variation, hvor brødet er fyldt med den lækre Extra Matured Cheddar fra Castello, hvidløg og krydderurter! Jeg er sikker på at en anden cheddar også er god, men den fra Castello er jeg simpelthen faldet pladask for!

3 stk

Ingredienser:

ca 550-600 g hvedemel
5 dl. vand
20 g gær
3 tsk salt
150 g cheddar
5 fed hvidløg
krydderurter efter eget valg

—————————————-

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt mel og salt.
  2. Dejen skal blot røres sammen med en grydeske til dejen er ensartet.
  3. Dæk dejen til og lad den hæve i ca 2 timer.
  4. Hak cheddar og hvidløg og skyl krydderurterne
  5. Kom dejen på et meldrysset bord, og del den i 3.
  6. Med hænderne, spreder du hver klump dej godt ud, så der er plads til fyldet.
  7. Kom fyld i midten, luk til og lad efterhæve i ca 1 time.
  8. Pensl til sidst brødene med olie, pynt dem evt med krydderier eller grøntsager (jeg har fx denne gang brugt artiskokhjerter, gulerødder og chilisauce + tranebær)
  9. Bag dem v. 240° i ca 10 min.

Enjoy! 😉

 

Skriv et svar