Det er travlt i den lille hytte! Rigtig travlt! Som i måske har set, har jeg hele oktober blogget for Castello Cheese, og det har været en stor succes! Udover det har jeg det sidste lange stykke tid arbejdet på noget helt nyt! Jeg starter et helt nyt brand med fotografiske værker til vægen! Der står meget mere om det, og det kæmpe event vi holder på lørdag længere nede. Men først skal i lige have den nye sæson oversigt. Enjoy! 😉
Kasia Lilja & StaunP. byder velkommen til lanceringen af Paranoia 2014 og STAUN P.!
Kom til launch/fernisering d. 8. November, hvor vi slår dørene op til 600m2 fotostudie med loungeområder, selfie-booths, kaffevogn, bobler, pindemadder, rød løber, fakler, kunst og meget mere…
“I Close My Eyes In Order To See”
Nogle gange er det umiddelbare lige foran os. Men vi er blinde. Vi er blinde, selvom vi ser. Vi forsøger at forstå, simplificere, gøre det muligt at finde mening i livet. I tilværelsen. Men i virkeligheden – den virkelige virkelighed, har vi først åbnet horisonten, fantasien, slusen for følelserne, når vi lukker øjnene og mærker. Mærker, føler og fortolker – ikke på samfundets måde, men vores egen.
Fotografen Staun P. og kunstneren Kasia Lilja er gået sammen i et projekt, Paranoia, om at visualisere det der sker med os mennesker, når vi tillader os selv at lukke øjnene for en stund of virkeligt SE. Sammen har de skabt en limited edition serie af portrætter, hvor ovenstående er formidlet på en melankolsk, følelsesmæssig og visuel måde i samspil med den mere tidsløse og stilrene grafiske verden.
—
Staun P. er et nyt dansk brand med fokus på det skæve, det absurde, det provokerende og det nuancerede der er at finde mellem sort og hvid. Ved at fremhæve detaljer i det umiddelbare tager Staun P. beskueren med på en rejse, hvor den visuelle sans bliver stimuleret i en sådan grad, at alt overlades til fantasien. Det er Staun P.´s mission at give beskueren lov til at fortolke, fordybe sig og ikke mindst undres. Kernen af brandet tager sit udspring i kunstnerens passion for fotografering. Designeren er til daglig reklame fotograf og har udviklet en stærk sans for komposition og æstetik som fanger opmærksomhed og fængsler øjet. Disse færdigheder og erfaringer har han taget med i det nye brand. Produkterne er ekstraordinært fotografisk kunst til den kræsne beskuer der har interesse for de skæve detaljer og som savner at se verden i et afromantiseret lys.