Special Guest #2 – Kasia Lilja + GIVE AWAY!

Det er tid til endnu et Special Guest indlæg! And you’re gonna love this one! 

Kasia Lilja er en af mine rigtig gode venner, og nok den mest talentfulde og engagerede iværksætter jeg kender! Under hendes uddannelse har hun formået at skabe et univers af lækre illustrationer, plakater og genkendeligt design. Det råber og skriger altsammen KASIA LILJA! Du kender måske ikke navnet, men måske du har set en ‘JA! – hat’ plakat hænge i en butik. Hun er nemlig forhandlet bredt over hele landet. Lige fra Aalborg til Aarhus og Horsens til København.

For nogle dage siden svingede hun forbi mit køkken til en hyggelig dag med mad, historier og jonglering (der kun gik VOLDSOMT galt) 😀

I disse ‘Special Guest’-indlæg tager vi udgangspunkt i gæstens favorit-retter og twister dem lidt.
Nogle af Kasias livretter er Chili con Carne og flamberede bananer m. mango chutney til dessert. Menuen i dag står derfor på: Chili con CONE og  BananaRum (karameliseret, stegt banan trifli med rom). Sounds delicious right? It is! =D

_MG_0409 _MG_0437

Ca 4 prs.

Cones

Ingredienser:

3 dele mel
1 del vand
0,5 del olie
salt
peber
paprika

—————————————-

Fremgangsmåde

  1. Alle ingredienser samles til en dej. Del dem 8 små boller og rul hver bolle tyndt ud. Bag dem kort på en pande. ca 45 sek på hver side. (se detaljeret opskrift her)
  2. Gnid dem i olie og fold dem til kræmmerhuse/cones. Vi satte dem i gamle syltetøjs glas så de kunne holde formen. Bages i 20 min ved 200°.

_MG_0400

Fyld_MG_0418

Ingredienser:

500 g oksekød
1 rødløg
5 dl vand
1 dl fløde
1 grøntsagsbulionterning
1 ds tomat pure

1 spsk chilisauce
1 ds kidney bønner
2 spsk ketchup
0.5 glas syltede grillede peberfrugter
salt, peber, cayenne peber, paprika, spidskommen

4-5 blade spidskål
1 rødløg
2 spsk eddike
1 spsk rødsukker

—————————————-

Fremgangsmåde

  1. Brun kødet.
  2. Snit løget. Rør bulionterningen ud i 5 dl kogendevand (elkedel) – tilsæt begge dele til kødet
  3. Så snart vandet er kogt lidt ind, tilsættes resten af ingredienserne.
  4. Lad det simre mens du laver salaten.
  5. Snit spidskål og rødløg i lange tynde strimler
  6. Kom det i en skål med eddike og rørsukker. Rør rundt og lad det trække i ca 10 min.

Ris

Ingredienser:

Ris til 4 prs

—————————————-

Fremgangsmåde

  1. Kog som anvist på posen 😉

Nu er der ikke andet for at at fylde dine cones med lækkert kød, grønt og ris! Kom lidt ris i bunden, så der ikke er væske der ryger ud 😉

_MG_0467

Lidt om Kasia:

Kasia Lilja’s produkter afspejler Katarzyna´s passion for at tegne og visualisere alle de indtryk der omringer hende. Oplevelser, erfaringer, tabuemner, relevante problemstillinger i dagligdagen samt humoristisk hverdagskost afspejles i diverse ballpoint illustrationer og minimalistiske grafiske plakater. De fleste idéer til værkerne har hver deres historie som oftes kommer til udtryk i ærlige og personlige blog indlæg.

Kasia er fra Polen og flyttede til Danmark med hendes familie da hun var 6 år. I hendes hjem spiste de mest polsk mad. Det inkludere bla. kyllingesuppe, skinkeschnitzel samt den polske nationalret, ‘Flaki’, løst oversat til ko-mave-involde! (mmmmm). Kasia har altid været med i køkkenet som lille, og nød at hjælpe mor og mormor med den daglige madlavning. Hun husker tydeligst mormors ‘Kopytka’ – en kartoffelmos dej som bliver kogt og derefter stegt. Først i teenage årene smagte hun for alvor dansk mad. Når hun var med  veninderne hjemme for at ‘lave lektier’ og spise. Det var et lille kulturchok, for i Danmark spiser vi meget kød og steg… rigtig meget steg! I Polen er det slet ikke normalt at spise kød hverdag. Fx får man ikke kød juleaften. Her består menuen typisk af en masse forskellige små retter. En slags tapas (lige efter Chefsseasons smag!) og hvis der indgår kød, er det i form af fisk.

Kasia Lilja – brandet startede for alvor i starten af 2013. Efter flere opråb og positive bemærkninger fra hendes veninder, besluttede hun sig for at sælge hendes håndtegnende illustrationer. Og resten af Danmark har i den grad taget godt i mod det! Hendes mest kendte værker tæller bla. “De Skidne Fugle”, “JA!-hatten” og “ABC” plakaterne med børnenes navn på!

BananaRum

Ca 4 prs.

Ingredienser:

3 bananer
1 sjat rom
3 spsk lys muscovado sukker
1 ds kondenseret mælk
2 vanilie stænger
lidt sukker
1 citron
0.5 l fløde
Groft knuste makroner –  mængde efter smag

—————————————-

Fremgangsmåde

  1. Skær bananerne på langs og steg dem i muscovado sukkeret.
  2. Så snart sukkeret er karamelliseret lidt, tilsæt lidt rom, og væskes steges hurtigt fra
  3. Køl ned
  4. Flæk vanilie stængerne og skub kornene ud. Mos dem i lidt sukker, så kornene skiller sig ordentligt ad
  5. Rør vanilie og kondenseret mælk sammen. Tilsæt saften fra 1 citron og rør sammen.
  6. Pisk fløden til skum
  7. Nu skal det bare samles i lag i en stor skål eller flere små! Denne række følge (Fra bund til top): Makroner, flødeskum, banan, creme, makron, fløde banan.

Enjoy! 😉

_MG_0502 _MG_0476

GIVE AWAY

Som tak for den utrolige støtte både Kasia og jeg har oplevet fra alle jer, kommer der her en KÆMPE give away! Der er 2 udtrækninger: 1 her på bloggen og 1 på instagram!

Blog:
Goodie-baggen indholder: 1 stk A5 JA!-hat plakat i kork, 2 stk A5 ABC-Alfabet print og 2 stk A4 plakater med ‘feel good’ citater samt en køkken-plakat fra Chefsseason.
For at vinde denne kæmpe goodiebag skal du blot kommentere dette indlæg! Easy right? Then get to it! 😀

Instagram:
Insta-pakken indeholder 1 stk A5 JA!-hat plakat i marmor, 2 stk A5 ABC-Alfabet print og 2 stk A4 plakater med ‘feel good’ citater samt en køkken-plakat fra Chefsseason! Alt du skal gøre er at tage et billede af noget lækkert mad du spiser og hashtagge det #ChefKasia , #ChefsseasonGiveaway samt @chefsseason

Tilsammen har gaverne en værdi af 1588,-

VINDERNE bliver trukket søndag d. 14 september!

Du skal være bosat i Danmark for at kunne vinde. Vinderen får direkte besked på email. 

 

FIND KASIA LILJA:

www.kasialilja.dk

Facebook

@Kasialilja på instagram

25 thoughts on “Special Guest #2 – Kasia Lilja + GIVE AWAY!

  1. Lækker lækker video, og fedt blogindlæg!
    Det må jo prøves! Er fan af innovation 🙂
    Kasia jeg elsker det du laver, og det ville være super fedt, at have dine kreationer hængende ;-D

  2. Dine opskrifter er super inspirerende Søren, og relativt overskuelige at gå til hvis man ikke lige er en ørn i et køkken 🙂
    Kan det passe at jeg spottede “ja-hatten” på Formland i vinters? Et sted har jeg ihverfald set den, og er helt tosset med den!

  3. Jeg er netop blevet færdig med at læse indlægget og er nu gået i køkkenet kl. 22:00 en søndag aften for at lave chili con cone.. Det kalder man vist inspiration og en sulten læser. Tak for et spændende koncept 🙂

  4. Super godt indlæg… Du er god til at skabe en indbydende stemning med både tekst, video og billeder. Og ud over det, så skal jeg vinde goodiebag’en. Er på jagt efter inspirerende/one-of-a-kind/madrelateret vægpynt til køkkenalrummet i mit nye hus, som vi får om 2 måneder. Der skal da selvfølgelig hænge Kasia og chefsseason.

  5. Naddi har ret – din blog er skide god!!! Sikke nogle flotte billeder og lækker mad 🙂
    Nu følger jeg dig på via bloglovin’ og gør fluks det samme på Instagram 😀

    P.s. Plakaterne vil gøre mig lykkelig OG vores nye lejlighed møg pæn!

  6. Pingback: Bonuspost # 16 – 3 dressinger på cremefraiche på 5 min! | Chefs Season
  7. Pingback: Food Festival 2014 + Madfusionen.dk | Chefs Season
  8. Du gav mig lyst til at få besøg af min kammerat, som jeg altid laver chili-con-carne med. Men ny har jeg da lige fundet en helt ny måde vi kan gøre det på! Tak for den inspirerende og ikke mindst flotte inspiration.

    Give-away´en gør det ikke mindre attraktivt at følge din side.

    Flotte billeder.

    Rigtig god weekend 🙂

Skriv et svar