Crispy, blød kartoffel med fyld af hakket oksekød & spidskål, vendt sammen i en spicy-nødde ‘sauce’.
Jeg har altid succes med at blande spidskål i dvs. hakket-kødgryder, og her er seneste skud på stammen. Jeg elsker peanut butter! Jeg har altid mindst 1 glas stående. Selvom jeg bruger det mest på ristet rugbrød, er jeg på det seneste begyndt at eksperimentere med det i maden. Jeg kan huske en lille cafe ved navn ‘Potato Shop’ som serverede bagte kartofler med alverdens fyld. Chili concarne, kylling i pesto, thai duck, det hele var der og det var lækkert! Retten her er nem, og hvis du laver lidt ekstra er de perfekte at pakke til madkassen! 🙂
Ingredienser:
3 bage kartofler
500 g hakket oksekød
1 chili
2 fed hvidløg
ca 4-5 blade spidskål
3 forårsløg (også i sæson)
3 spsk peanutbutter
1 spsk sweet chili sauce
salt, peber, paprika
lidt vand
lidt puck ost
—————————————-
Fremgangsmåde
- Bage kartoflerne skæres i halve og udhules med en ske.
- Drys med lidt salt og olivenolie. Bages i ca 20 min v. 200°
- Kødet brunes i en gryde.
- Hak chili, hvidløg og forårsløg og kom i gryden.
- Tilsæt peanutbutter og lidt vand (1 par skefulde for at hjælpe peanutbutteren med at flyde ud)
- Så snart peanutbutteren ikke er klumpet mere skæres kålen groft og vendes i.
- Tilsæt sweet chili sauce og sang tip med krydderier.
- Server kartoflerne med fyldet i. Top med lidt puck-ost og sweet chili sauce
Enjoy! 😉